Profil
Reiki Healing
Chakraerne
Priser
Kontakt
 
 
 

Reiki healing er ikke hokus pokus. Faktisk er det videnskabeligt bevist, at personer, der healer og personer, der modtager healing, får en målbar højere værdi af røde blodlegemer. Når du øger antallet af røde blodlegemer, øger du også kroppens evne til at transportere ilt rundt. Og jo mere ilt du får rundt i kroppen, des mere energi får du.

Som healer hverken kan eller vil jeg love dig, at jeg kan helbrede dig for alverdens sygdomme, for det kan jeg ikke, men jeg kan tilføre dig lige nøjagtigt så meget energi, som din krop har brug for til at stå imod diverse sygdomme, stress og smerter. Reiki healing kan og må ikke erstatte lægevidenskabens behandlinger, men skal ses om et sundt og godt supplement hertil.

Når jeg kanaliserer energi videre til dig, er det ikke mig, der bestemmer, hvor den energi skal hen i din krop og hvor den skal virke. Det er DIN krop, der bestemmer. Den fører energien hen, hvor der er mest brug for den. Smart, ikke?

Kort og godt kan man sige, at Reiki healing og Reiki energien støtter kroppens egen naturlige evne til at helbrede sig selv.
Reiki Healing fungerer på alle niveauer - fysisk, psykisk og åndeligt.
Kroppens naturlige energier styrkes og afbalanceres.
Afgiftningsprocesser i kroppen stimuleres.
Stress fjernes og udbrændthed modvirkes.
Reiki Healing tilpasser sig modtagerens behov og kan aldrig skade.

Når du kommer til mig, for at blive healet, snakker vi først om, hvorfor du er her og hvad dine behov er. Du lægger dig så på briksen, får et tæppe over dig og nyder så de næste 1½ time med rolig og dæmpet musik, mens jeg placerer mine hænder blidt forskellige steder på din krop og på den måde kanaliserer energien ind i dig. Jeg starter ved dit hoved og slutter ved dine fødder.

 


Copyright © 2010 - Lotusblomsten.dk - webdesign By www.eq-photo.dk